KLIMA & ENERGI // KOMMENTAR – Atomkraften er kommet til debat igen. Efter energikæmpen Ruslands overfald på Ukraine er ingen længere i tvivl om, at energipolitik er en uhyre væsentlig del af sikkerhedspolitikken. Da sikkerheden og energiforsyningen er svækket i Europa, er det sundt at tage debatten, skriver Niels Jørgen Martins da Costa Santos Langkilde, fhv. MF for Konservative, der mener, at det haster med den den grønne omstilling, men at den ikke bør omfatte atomkraft i Danmark.

 

Dette indlæg er udtryk for skribentens holdning. Alle holdninger, som kan udtrykkes inden for straffelovens og presseetikkens rammer, er velkomne, og du kan også sende os din mening her.

 

 

CO2-mæssigt er det svært at sammenligne energiformerne, men atomkraften falder ikke igennem på dette punkt, selv om der bindes ganske meget CO2 under den lange byggeperiode i de mange tunge konstruktioner og beskyttelsesforanstaltninger.

Set i forhold til kulkraftværker klarer atomkraften sig fint, men der er jo ingen i Europa, som længere burde satse på kul-teknologi. Afbrænding af kul har både skabt megen CO2 og megen anden forurening, og dens luftforurening har kostet mange flere menneskeliv, end atomkraften indtil nu har kostet.

Der ser også ud til at komme nye typer på markedet. Det er stadig lidt fugle på taget, men dem skal vi bestemt holde øje med. Forske i dem skal vi også – både i private virksomheder og på vore universiteter.

Bør alle atomkraftværker lukkes her og nu? Nej, det ville nok være uklogt, da vi står overfor en mangel på energi i hele Europa

Mængden af energi, som kan leveres fra atomkraftværker, stiller ikke mange spørgsmålstegn ved. 

Priserne på den leverede el ser ikke så konkurrencedygtig ud fra atomkraftværkerne, men det kan ændre sig, og det er vanskeligt at lave fair sammenligninger over mange årtier ud i fremtiden. Prisen bør dog ikke være det afgørende. Der bør bæredygtigheden derimod.

Vor klima-, energi- og forsyningsminister, Dan Jørgensen, skal have en stor tak, fordi han også er gået ind i debatten. Han er stadig ganske skeptisk. Jeg deler denne skepsis, og det har Det Konservative Folkeparti også gjort den seneste generation, selv om flere partimedlemmer har rejst debatten fra tid til anden både i folketingsgruppen og på partiets landsråd. 

 

Min og mange andres skepsis om atomkraft bygger bl.a. på:

1. Første problem er placeringen i Danmark. Hvor kan et atomkraftanlæg placeres? Det kan det næppe nogen steder uden voldsom lokal modstand. Vi kan se, hvor meget utilfredshed der kommer, blot en mobilmast, et solcelleanlæg eller nogle vindmøller skal rejses. Her bliver det uhyre svært, medmindre et bredt flertal i Folketinget vil tvinge det igennem ved en anlægslov. Hvem tror på det? Hvem vil tabe et valg på det?

2. Derudover må man forvente, at det bliver ganske dyrt at betale erstatninger til de omkringboende. Og det bliver nok lidt længere væk, end man regner det for vindmøllernes vedkommende. Værdiforringelsen vil utvivlsomt være voldsom for de nærliggende ejendomme.

3. Næste punkt er affaldsproblemet. Det er uhyre kostbart at komme af med affaldet – se hvad svenskerne skal i gang med nord for Stockholm, og så siger mange eksperter på området endda, at denne kostbare løsning 500 meter nede i grundfjeldet kun holder tæt i ca. 100 år. Som konservativ ”smider man altså ikke regningen i børneværelset” eller med andre ord: ”man bryder ikke generationskontrakten” og i stedet for at levere en bedre jord vil vore børn og børnebørn, så ville vi med et uløst problem med atomaffald levere en ringere jord.

Husk også på, at vi endnu ikke har fået placeret affaldet fra forsøgsreaktoren i Risø. Andre lande står heller ikke kø for at løse vore affaldsproblemer. Ingen vil have det. “Affaldsturisme” er ikke populært. Andre energiformer har bestemt også deres problemer, men de er langt mindre.

4. Den menneskelige faktor taler imod atomkraft. Mennesker laver fejl, selv om alverdens kontrolsystemer skulle forhindre det. Det kan være dårligere reservedele i et fransk atomkraftværk for at spare penge, det kan være forkerte procedurer under tests og nedlukninger, eller det kan være soldater, som beskyder et atomkraftværk i en krig, som den vi ser i Ukraine. Mennesker laver fejl, enkelte helt bevidste. Store komplicerede anlæg er mere udsatte end mindre, decentrale med en mere overskuelig teknologi.

5. Atomkraftværker er i den grad udsatte, når det kommer til krig, da ganske meget af energiforsyninger er koncentreret i sådanne værker. Den lektie har vi også lært af Ruslands invasion af Ukraine. Koncentration af energiproduktionen gør samfundet sårbart, som vi nu ser det i Ukraine, hvor det største af værkerne levere ca. 25 pct. af landets strøm.

Det er hurtigere – og farligere – at sætte et atomkraftværk ud af drift end at gøre det af med et par tusinde vindmøller og flere kvadratkilometer solceller for ikke at tale om fjernelse af biomasse, termisk energi eller bølgeenergi. Et moderne samfund kan sultes ud, hvis der mangler energi. Det ser vi nu forsøg på. Det taler for en mere decentral og sammensat energiforsyning, end atomkraften i dag kan tilbyde.

6. Atomkraft vil også kræve en højere grad af sikkerhed og terrorsikring. Danmark har en sikkerhedskultur på et meget lavt niveau, da vi bygger vort samfund på tillid. Det vil kræve en betydelig ændring i sikkerhedskulturen. Hvis man vil se på vort lave sikkerhedsniveau, så se blot til Folketinget, hvor en tidligere statsminister måtte finde sig i at bliver overhældt med rød maling af nogle ekstremister.

Eller se på hvor mange vellykkede hackerangreb, der dagligt er på Danmark og danske virksomheder. Eller hvor let uønskede personer kommer ind og ud af landet. Sikkerhed og forsvar har været nedprioriteret i en generation, og den skal først op igen, hvis atomkraft skal diskuteres seriøst.

7. Man kan undre sig over, at katastrofen i Japan bliver undskyldt med, at det var et sammenfald af uheldige omstændigheder, som sker uhyre sjældent. Men er det ikke netop, hvad FN’s klimapanel igen og igen har forudset, at vi får flere usædvanlige og voldsomme vejrfænomener.

De områder, hvor der kan placeres atomkraftværker, har klimapanelet ikke undtaget. Det er ikke tilfældigt, at de omhyggelige selskaber, der sætter vindmøller og eller anlæg til power-to-X, netop opstiller tyfonsikrede anlæg selv i områder, hvor der ikke har været tyfoner. Da jeg boede tættere på Barsebäck end nu, havde vi et jordskælv så kraftigt, at billeder faldt ned fra væggen. Barsebäck var bygget i en – troede man – jordskælvsikret zone, men sådan var det så ikke helt.

8. Et helt særligt problem er en mulig stigning i vandstanden, som en følge af en mulig forsat afsmeltning i Grønland og ved polerne. Det gør de fleste kystområder umiddelbart problematiske til atomkraftværker, selv om havadgangen indebærer mange fordele.

9. Det tager tid at bygge atomkraftværker. Lang tid for dem med den nu kendte og gennemprøvede teknologi. Det kan Finland tale med om. Det vil sige, at vi næppe når at få glæde af CO2-reduktionen, inden de nuværende klimaplaner skal virke. At sætte power-to-X-anlæg og mange andre energianlæg op vil være langt hurtigere, og dermed have en hurtigere reduktion til følge.

10. Energipolitikken er også udviklingspolitik. Det er lettere at opstille og drifte sol-, vind-, bio- og termiske energianlæg end atomkraftværker. Energimæssig uafhængighed er en forudsætning for national uafhængighed. Sol, vind, biomasse og termiske energi er lige så lidt som bølgeenergi til at monopolisere. Det er en stor fordel.

Vandkraften har her nogle handicap i lighed med atomkraftværkerne, da de store dæmninger er uhyre sårbare. Vi har oplevet, hvad det betyder at olie og gas kan monopoliseres. Vi skal ikke gentage det med atomkraften, hvor der et overskueligt antal producenter og et meget overskueligt antal uranminer i lande, som på mange måder er kontroversielle og urovækkende at gøre sig afhængige af. Andre steder er minerne ikke ønskede. Det gælder f.eks. i Grønland.

11. Ikke mange i kongeriget ønsker flere muligheder for produktion af atomvåben. Med flere atomkraftværker stiger mulighederne. Det er ikke hensigtsmæssigt. Der er tilstrækkeligt med problematiske atommagter.
atomkraft

 

 

Atomkraftværk i Cattenom, Frankrig. Foto: Gralo/Wikimedia Commons

 

Bør alle atomkraftværker lukkes her og nu? Nej, det ville nok være uklogt, da vi står overfor en mangel på energi i hele Europa. Ikke mindst, hvis vi skal gøre os uafhængige af olien og gassen fra Rusland. Lad dem fortsætte tiden ud, og er der lande, som har mod på at løbe denne risiko samtidig med, at de følger de bedste og internationalt anerkendte sikkerhedsforanstaltninger, så må det være ok, hvis de ikke placeres på grænsen til et naboland uden forudgående enighed herom. 

Det skræmmer et lille land, at katastrofen kan være så stor, at det er ødelæggende for hele samfundet miljømæssigt, økonomisk ikke mindst menneskeligt. Tjernobyl er skræmmende for alle, der har været forbi. Krigen i Ukraine med personale på atomkraftværker arbejdende under tvang og andre uhyrligheder er ikke en sikker driftsform.

Kort sagt: Det haster med den grønne omstilling, og den bør ikke omfatte atomkraft i Danmark.

Læs mere om atomkraft i POV her.

Autor:
Niels Jørgen M. da C. S. Langkilde Ilustração:
Gralo/Wikimedia Commons Fonte:
-- Contribuição:
Niels Jørgen Martins da Costa Santos Langkilde

• Compartilhar